• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193

 

Stor efterspørgsel på Dan Palletisers knowhow

At det kommende regnskab for Dan Palletiser ser ”fornuftigt ud”, skyldes ikke mindst Dan Palletiser Knowhow, som blev lanceret i sommeren 2018, et år efter BILAs opkøb.

"Dan Palletiser Knowhow kombinerer Dan Palletisers 40 års erfaring med de nyeste teknologiske muligheder fra BILA. Det var lige præcis det, vi ville, da vi investerede i Dan Palletiser for et år siden. Dan Palletiser har en række velafprøvede modulopbyggede standardelementer til palletering, og BILA hjælper industrien med at optimere og automatisere hele produktionskæden ved hjælp af robotter. Og med Dan Palletiser Knowhow samler vi vores viden og kan rådgive kunderne endnu bedre om optimal investering i automatik," forklarer Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA og Dan Palletiser.

"Da Jan Bisgaard og jeg mødtes for første gang for halvandet år siden, havde BILA gennem længere tid været på udkig efter et servicecenter på Sjælland – men Jan kunne straks se synergierne ved at skalere visionen op og investere i Dan Palletiser. Så inden for 10 dage var Dan Palletiser købt og på vej ind i en ny æra, hvor vi fortsat leverer palleteringsanlæg til vores kunder i Danmark, England, Sverige og Polen," fortæller Simon Rune Sørensen, COO i Dan Palletiser, og tilføjer:

Og nu tilbyder vi altså også Dan Palletiser Knowhow, hvor vi rådgiver flere store internationale kunder.

Stor tilfredshed med rådgivning

Lineage Logistics, en af verdens største lager- og logistikvirksomheder, er glad for rådgivningen og løsningerne fra Dan Palletiser. Deres UK Technical Manager, Ian Harvey, siger:

"Dan Palletiser har leveret en førsteklassesløsning til os. Et fremragende produkt i høj kvalitet, som er godt konstrueret og effektivt installeret og implementeret. I den nye løsning kombinerede de to pallelastere, en depalletiser og en palletiser, så vi kan ompakke varer mellem EUR-paller og engelske paller. Det blev før gjort manuelt, men var virkelig hårdt for de ansattes ryg og nakke."

Automatisering er et attraktivt alternativ

Også tallene taler for et godt match. Det kommende regnskab ser ifølge Jan Bisgård Sørensen og Simon Rune Sørensen "fornuftigt ud", og der er fortsat nok at se til for Dan Palletisers personale i England, som blev ansat sidste år for at kunne følge med efterspørgslen der. I England er håndpalletering på vej ud, ikke mindst fordi den østeuropæiske arbejdskraft begynder at drage hjemad, og automatisering bliver et økonomisk attraktivt alternativ.

Ambitioner om øget markedsandel

"Vi har brugt det sidste halvandet år på at kombinere BILAs og Dan Palletisers knowhow, så vi med vores store viden og produktprogram kan tilbyde mange flere værdiskabende løsninger til vores kunder. Som medlem af BILA Group er vi en stærk samarbejdspartner med en unik mulighed for automationsrådgivning. Og selv om det går fremad for Dan Palletiser, så har vi fortsat en målsætning om endnu mere synlighed i markedet og en endnu større markedsandel," slutter Simon Rune Sørensen.

DAN-Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Industrivej 12
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 38 77 67 46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra DAN-Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.