• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193

 

Automatisering kan afhjælpe mangel på arbejdskraft

Ifølge Dansk Industri kan den rekordhøje beskæftigelse og lave ledighed, vi oplever i Danmark lige nu, gøre det vanskeligt for virksomhederne at finde arbejdskraft, hvilket kan lægge en dæmper på væksten. Spørger du os, kalder det på øget behov for automatisering.

Underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen, udtaler i en artikel fra 6. marts på www.di.dk:

– Der er stor risiko for, at mangel på arbejdskraft vil lægge en dæmper væksten. Den situation ser desværre ud til at være rykket nærmere. Allerede nu viser vores tal, at næsten 4 ud af 10 virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for.

Manglen på arbejdskraft, som allerede nu kan mærkes i mange danske produktionsvirksomheder, og som forventes af andre, er ifølge Simon R. Sørensen, COO hos Dan Palletiser, en oplagt anledning til at undersøge mulighederne for automatisering af produktflowet.

Medarbejderressourcer kan udnyttes bedre

Dan Palletiser hjælper dagligt virksomheder med at automatisere deres produktflow, og automatiseringen kan få stor betydning for en optimal udnyttelse af bemandingen i produktionerne – ikke mindst når der mangler hænder.

– Ved at automatisere produkthåndteringen vil virksomheder kunne flytte deres medarbejderressourcer til andre opgaver, hvor der er større behov for dem. Samtidig passer man også bedre på de medarbejdere, man har, fordi de bliver forskånet for det manuelle arbejde i forbindelse med fx palletering, fortæller Simon R. Sørensen.

Han mener, at øget automatisering er den helt rette måde at imødekomme den truende mangel på arbejdskraft, der i høj grad kan mærkes på stemningen i branchen. Og hvor der tidligere er blevet nydt godt af billig arbejdskraft fra udlandet, tyder det nu også på, at den mulighed kan være ved at indsnævre sig i takt med, at vilkårene på de hjemlige arbejdsmarkeder i især Østeuropa er blevet forbedret.

– Vi oplever stor efterspørgsel på vores palleteringsløsninger, og hvor det tidligere primært skyldtes et ønske om at øge produktionskapaciteten, oplever vi flere, der gerne vil automatisere produkthåndteringen, fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft og derfor gerne vil udnytte deres medarbejderressourcer mere hensigtsmæssigt, lyder det fra Simon R. Sørensen.

DAN-Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Industrivej 12
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 38 77 67 46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra DAN-Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.