• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193

 

På vej mod topformen

Dan Palletiser har taget hul på 2018 med optimisme efter en vellykket effektiviseringsproces, som har betydet ordretilgang og ansættelse af flere medarbejdere.

Efter Dan Palletiser i juli 2017 blev opkøbt af automatiseringsvirksomheden BILA har vi efterhånden fundet vores ståsted i den nye familie. Og hjulene er for alvor ved at være godt oppe i omdrejninger på fabrikken i Vemmelev:

– Siden BILAs overtagelse har vi fået styrket vores markedsposition, og vi oplever en støt ordretilgang og stor interesse for vores produkt, både herhjemme, men i høj grad også fra udlandet, lyder det fra COO Simon R. Sørensen.

Behov for flere medarbejdere

Lige inden årsskiftet lukkede Dan Palletiser to større ordrer til henholdsvis Sverige og Norge og lagde det nye år ud med at lukke endnu en i Sverige. Også uden for Skandinavien er efterspørgslen stor, og i England har vi for nylig ansat en sælger, som skal arbejde sammen med vores salgskoordinator derovre.

– England var ubetinget vores største marked før i tiden, og nu satser vi stort på det igen. Vi forventer et seriøst ordreboost fra det engelske marked, og det betyder også, at vi løbende ansætter nye folk, fortæller Simon R. Sørensen og tilføjer, at Dan Palletiser alene i januar måned har ansat to nye sælgere.

– I 2017 var fokus på vores kerneprodukt, som er palleteringssystemer, men i 2018 vil vi også fokusere mere på den bredere produkt-pallette, blandt andet vores serviceforretning, som er blevet udvidet efter BILAs opkøb. Og samtidig vil vi også koncentrere os mere om det danske marked, som vi har forsømt en smule på grund af den store efterspørgsel fra udenlandske kunder, udtaler Simon R. Sørensen.

DAN-Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Industrivej 12
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 38 77 67 46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra DAN-Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.