• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193
  •   DØGNSERVICE

 

DAN-Palletiser videreføres med ny ejer

Automatiseringsvirksomheden BILA på Nykøbing Mors overtager pr. 10. juli 2017 samtlige aktiviteter i DAN-Palletiser i forbindelse med den konkurs, der har ramt os på grund af tab på en stor ordre.

DAN-Palletiser kommer til at indgå som en del af BILAs forretning, men stadig under det samme velkendte navn.

- Vi er naturligvis meget glade og taknemmelige for at kunne fortsætte - endda under samme navn. BILA er det perfekte match for os, og vi ser en lang række synergier på tværs af de to virksomheder. Nu ser vi frem til hurtigst muligt at blive en integreret del af BILA-koncernen og -kulturen, og jeg er sikker på, at det kommer til at give os alle sammen et løft, siger COO Simon R. Sørensen fra DAN-Palletiser.

Hos BILA glæder man sig også over opkøbet af DAN-Palletiser:

- Vi er meget glade for nu at have lavet en aftale om overtagelse af samtlige aktiviteter i DAN-Palletiser. Det er vores vurdering, at DAN-Palletisers produkter supplerer vores egne palleteringsløsninger rigtig godt. Hvor vores robotbaserede palleteringsløsninger som regel egner sig bedst til større emner, er DAN-Palletisers lagpalleteringsløsninger målrettet mod mindre emner til brug i eksempelvis fødevareindustrien. Vi står derfor fremadrettet med et komplet og meget stærkt palleteringsprogram klar til international vækst, forklarer adm. direktør Jan Bisgaard Sørensen fra BILA.

 

DAN-Palletisers kunder vil ikke komme til at opleve ændringer i det fremtidige samarbejde. Virksomheden fortsætter i en forstærket udgave under samme navn, med den samme salgsstab og de samme kontaktpersoner som hidtil. I tilfælde af spørgsmål eller behov for yderligere information kan Simon R. Sørensen, COO hos DAN-Palletiser kontaktes på tlf. +45 22692199.

OM BILA:
BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. Virksomheden hjælper deres kunder med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. BILA er eneforhandler af robotmærket Kawasaki i Skandinavien og har været det siden 1999. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. BILA har leveret mere end 1000 automatiseringsløsninger til det europæiske og amerikanske marked inden for forskellige industrier, og deres serviceafdeling servicerer kunder både i ind- og udland. Læs mere på www.bila.dk

 

DAN Palletiser Logo 400

bila Logo

  

DAN-Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Borgergade 17
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 56 27 05 15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra DAN-Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.