• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193

 

Penny Lane Foods

Palletering af burgere og pølser

På topmoderne fabriksfaciliteter i Bridgwater, England, producerer Penny Lane Foods over 750 tons burgere om ugen.

Penny Lane Foods er en af de største producenter af frosne burgere og pølser i England. Fabrikken leverer til nogle af de førende fødevaregrossister i både England og det øvrige Europa.

Selvom det meste af fabrikken er topmoderne og automatiseret, blev kasserne i fryserummene indtil fornylig stablet manuelt.

Vi ønskede en rentabel automatisk palleteringsløsning som udover at være robust konstrueret og nem at betjene, også skulle passe ind i et begrænset antal kvadratmeter”, forklarer adm. direktør, Adrian Jones.

Efter at have overvejet tre muligheder, to robotløsninger og en traditionel palleteringsløsning, faldt valget på sidstnævnte, nemlig en MK1 pallelaster fra DAN-Palletiser.

Penny Lane Foods producerer mere end tre tons burgere og pølser i timen. Transporten og håndteringen af disse produkterfra produktionen til fryserummet, skal derfor foregå hurtigt og ikke mindst driftsikkert.

Burgere og pølser pakkes i kartoner og vægten varierer fra 0,9 kg, til 2,3 kg og til 5,5 kg. Det stiller store krav til anlægget, men DAN-Palletiser har en årelang teknisk erfaring med at håndtere akkumuleringen af pakker med meget forskellig vægt.

I praksis transporteres de færdige pakker på transportbåndet til lasterammen. Sikkerhedsfotocellerne stopper, når den fyldte palle køres væk med en gaffeltruck, hvorefter en ny palle køres frem på lasterammen.

Imens den nye palle indsættes, fortsætter produkterne med at blive ført frem i det valgte pallemønster, så der ikke sker stop i produktionsflowet.

Når truckføreren forlader området med den fyldte palle, aktiveres sikkerhedsfotocellerne igen, og pallelasteren kan fortsætte palleteringsprocessen.

MK1 pallelasteren opfylder til fulde vores forventninger. Anlægget er et solidt og veludført håndværk af høj kvalitet, som vores medarbejdere nemt kan betjene. Når vi på et tidspunkt flytter til nye og større lokaler, kan anlægget udnyttes endnu mere og vores processer blive yderligere automatiseret”, forklarer adm. direktør, Adrian Jones.

Penny Lane Foods

Penny Lane Foods producerer mere end tre tons burgere i timen. Efter at DAN-Palletiser leverede en MK1 pallelaster er den manuelle håndtering en saga blot.
Burgere og pølser pakkes i kartoner og vægten varierer fra 0,9 kg, 2,3 kg til 5,5 kg.

DAN-Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Industrivej 12
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 38 77 67 46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra DAN-Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.